
Vestergade set fra Lilletorv mod Torvet. En enkelt af bygningerne er brændt, andre er bygget om. Men fortiden er ganske godt bevaret.
|
Fortiden giver byen nogle traditioner, som vi, der bor her, ikke ville undvære. Blandt andet Maribo Torv som centrum for mange af årets aktiviteter.
Vel er Maribo ikke mere amtsby, men vi har domkirken. Vel er det længe siden, landets første privatbane- strækning blev lagt mellem Maribo og Bandholm, men den er fortsat i brug som museumsbane med røg, damp og hele udstyret.
Og vel kunne vi ikke bevare lillebystemningen, men vi har stadig overskueligheden, selv om der bygges boliger og erhvervsejendomme som aldrig før.
Maribo blev i 2008 valgt som årets juleby. Det skete i forbindelse med Dansk Julemandslaugs kongres i maj 2008, hvor hele byen gik i rødt og grønt i utide. I samme forbindelse blev Maribo Julemandslaug oprettet. Laugets væsentlige formål er humanitær indsats i julemåneden. |